Eldon-kort
Med et Eldon-kort kan man få svar på hvilken blodtype man har uden at tage til lægen. Det kan være nyttigt i flere tilfælde. Vigtigst er det nok i tilfælde af en ulykke hvor man selv har behov for blod eller hvor der er behov for at man giver blod til andre. Nogle bruger dog også kendskabet af deres blodtype til mindre alvorlige ting som fx at følge den såkaldte blodtypediæt. Den går kort fortalt ud på at spise efter sin blodtype, A, B eller O.
Det smarte ved Eldon-kortet er at prøven afgives direkte på kortet og at man derfor altid kan have kortet på sig som dokumentation, fx i pungen.
Eldon-kortet virker ved at prikke hul på fingeren med den medfølgende lancet og overføre en dråbe blod til en af de medfølgende Eldon stick. Sticken anbringes på det første runde felt og der røres rundt i blodet. Denne proces gentages fire gange i alt så alle fire felter er påført en dråbe blod. Efter ca. 40 sekunder kan resultatet aflæses. Det er altså en forholdsvis enkel procedure der kan udføres i trygge og vante rammer.