Test af medarbjedere – Alkohol & Narkotika
Må en arbejdsgiver teste sine medarbejdere for alkohol eller narkotika?
Det korte svar er – Ja.
Forelægger der en begrundet mistanke er arbejdsgiver i sin gode ret til at teste en medarbejder for alkohol eller narkotika. Det slår arbejdsretten fast*
Ligeledes må arbejdsgiver teste sine medarbejdere i form af stikprøver, hvis det kan henledes til et spørgmål om sikkerhed i form af et driftmæssigt formål.
Her tænkes især på produktionsvirksomheder, hvor det kan være forbundet med fare, at en medarbejder er påvirket mens vedkommende udfører et givent stykke arbejde.
Nedenfor kan aftalen mellem LO og DA læses:
Aftale om kontrolforanstaltninger
(Denne aftaler afløser aftalen af 24. april 2001 om kontrolforanstaltninger)
1.
Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmelserne i de
kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltninger
skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål; de må
ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab
eller nævneværdige ulemper. Kontrolforanstaltninger skal indrettes således, at der er et
rimeligt forhold mellem formål og midler.
2.
Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 6
uger inden de iværksættes. Dette gælder dog ikke, såfremt formålet med kontrolforan-
staltningen vil forspildes herved, eller såfremt tvingende driftsmæssige grunde er til hin-
der herfor. I så fald skal arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne snarest muligt samt re-
degøre for årsagen til, at 6-ugers fristen ikke kunne overholdes.
3.
Den enkelte lønmodtager kan ikke meddele et samtykke til iværksættelse af kontrolforan-
staltninger — hverken i forbindelse med ansættelsen eller på et senere tidspunkt.
4.
På hjemmearbejdspladser må der ikke indføres kontrolforanstaltninger, der krænker pri-
vatlivets fred.
5.
Finder lønmodtagerne, efter at være blevet underrettet om en kontrolforanstaltning, at be-
tingelserne for iværksættelse af kontrolforanstaltningen ikke er eller har været opfyldt, kan
de kræve den således opståede uoverensstemmelse behandlet fagretligt.
6.
Uoverensstemmelser om iværksættelse af kontrolforanstaltninger behandles fagretligt i
overensstemmelse med hidtidig praksis i Arbejdsretten eller faglig voldgift.
7.
Nærværende aftale er at betragte som et protokollat til DA/LO-Hovedaftalen.
8.
Hovedorganisationerne er enige om, at denne aftale ikke finder anvendelse, såfremt par-
terne i en kollektiv overenskomst har fastsat egne regler om kontrolforanstaltninger.
9.
Hovedorganisationerne er endvidere enige om at anbefale, at der kan indgås særlige afta-
ler afpasset efter arbejdsforholdenes karakter. Der kan f.eks. være tale om logning i relati-
on til e-mail, telefon, GPS, internet og om videoovervågning.
10.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2007.
København, den 27. oktober 2006
Kilde : LO https://fho.dk/wp-content/uploads/lo/2017/03/aftaleomkontrolforanstaltninger.pdf
KL om kontrolforanstaltninger:
https://www.kl.dk/nyhed/2015/juni/0565-aftale-om-kontrolforanstaltninger-o15/