På blodets vej gennem kroppen opsamler det alkohol, når blodet passerer gennem væggene på fordøjelsesorganerne, især maven og de øvre dele af tyndtarmen. Dette blod passerer så gennem leveren på dets vej tilbage til hjertet, hvor det pumpes gennem lungerne før det flyder tilbage til hjertet for at blive distribueret gennem resten af kroppen (kredsløbet).

Udvekslingen af oxygen fra luften ind i blodet og fra restproduktet kuldioxid (C02) i lungerne fortsætter konstant i hele vejrtrækningsprocessen. Ligesom CO2 fordamper fra blodet ud i udåndingsluften, gør en lille repræsentativ del af enhver tilstedeværende alkohol det også. Denne proces kaldes Gasudveksling (luftskifte)

Den faktiske mængde af alkohol der fordamper ud i udåndingsluften afhænger af dets koncentration i blodet. Dette er kendt som Henry´s Lov.

For bedre at forstå Henry´s Lov overvej hvad der sker når du hælder whisky i et glas og lugter til luften over glasset. Der vil være en stærk lugt af alkohol. Hvis du så tilsætter vand til whiskyen vil koncentrationen af alkoholen mindske og derfor vil lugten af alkohol også mindskes. Så ved at måle styrken af alkoholen i luften over en drink er vi i stand til at bestemme hvilken koncentration af alkohol der er tilstede i drinken. Det er præcis denne proces der sker i lungerne hvor den indkomne luft og blodet er i tæt kontakt. Alkoholniveauet i udåndingsluften afhænger af dets koncentration i blodet.

Forholdet mellem alkoholkoncentrationerne i blodet og i udåndingsluften er veldefineret og værdien af det faktiske koncentrationsforhold er tæt på 2:300:1. Det resulterer i at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften er omkring 2300 gange mindre end i blodet, som det var i tæt kontakt med.

Alkoholfordampningsprocessen i lungerne sker stort set øjeblikkeligt ligesom ved en drink. Vi behøver ikke at vente på lugten af alkohol over drinken udvikler sig. Lugten bliver heller ikke stærkere over tid.

Men vi ville aldrig lugte til en drink ved at holde den en armslængde væk.  Selvom vi ville være i stand til at detektere tilstedeværelsen af alkohol på den måde ville vi aldrig være i stand til at afgøre dens koncentration da vi ville teste luft der ikke havde været i tæt kontakt med den drink. Ligeledes med ånde, for at kunne opnå en pålidelig og præcis alkoholmåling er vi nødt til at teste og analysere ånde/udåndingsluft der har været i tæt kontakt med blodet. Denne tætte kontakt forekommer mest effektivt i de små rør i lungerne, alveolerne, som kun er separeret fra det cirkulerende blod ved en tynd gennemtrængelig membran. Derfor vil den indkommende luft komme i tæt kontakt med det cirkulerende blod og bliver derefter udåndet.

Det er dog vigtigt at vide, at når man laver en alkoholtest er det nødvendigt at teste den dybe lungeluft. Niveauet af alkohol i prøven som vi analyserer, vil så reflektere hvad der er tilstede i det cirkulerende blod og som medfører påvirkning af personen.

Hvordan kan du så være sikker på at det er den dybe lungeluft der bliver brugt når en person puster?

Alle vores alkometre er konstrueret, så der kræves en vis mængde luft før de kan tage en prøve. Den sikkerhedsforanstaltning gør at der automatisk kommer luft fra den dybe del af lungerne når der pustes i et alkometer fra os.

En enkelt undtagelse skal dog nævnes. Det er passive-alkometre som f.eks. politiet bruger til razziaer. Her kræves der ikke særligt meget luft for at få alkometeret til at tage en prøve, derfor vil disse resultater heller ikke være så pålidelige.

Politiet bruger dog også kunne denne metode til at bestemme om der er alkohol på prøven eller ej og ikke til at bestemme en nøjagtig promille.