Vedligholdelse og rengøring af alkometer
Hvis du ønsker en så lang levetid for dit alkometer som muligt er der nogle råd som du kan følge.
Brug aldrig håndsprit i nærheden af instrumentet. Håndsprit indeholder typisk 80% alkohol, og instrumenterne giver udslag i promille. Det betyder at et alkometer er i stand til at måle dampe fra håndsprit, hvis en person f.eks. lige har påført håndsprit i det rum hvor der bliver testet med alkometeret.
Derfor må du heller aldrig tørre dit alkometer af i håndsprit eller servietter som indeholder sprit. I værste fald kan brændselscellen få så stort et chok, at den bliver upræcis og instrumentet derfor også bliver meget langsomt om at blive klar og vise en promille.
Er du kommet til at tørre dit alkometer af i håndsprit, så sørg for at lægge alkometeret ud i den fri luft, det gælder også hvis du har mistanke om at alkometeret har ligget i alkoholdampe (i et rum hvor der ofte bliver brugt håndsprit.) Efter et par timer burde instrumentet have sluppet af med alkoholen og du kan nu bruge det igen, uden fare for at opleve “falske positive” resultater.
Husk vores alkometre med brændselsceller giver kun udslag på alkohol og ikke andet.
Det er bedre et brug et alkometer en gang i mellem end slet ikke.
Årsagen til dette er at brændselscellen har brug for at få tilført fugt i ny og næ ellers vil den tørre ud over tid. Med fugt tænkes her på den fugt som den menneskelige ånde indeholder. Så har du mulighed for at puste i det blot én gang om måneden er det at foretrække fremfor blot at gemme det væk i flere år. Der behøver ikke være alkohol på udåndingsluften, så du kan sagtens puste i det, selvom du ikke har drukket alkohol.