Hvordan virker et pulsoximeter
Måleprincippet bag et pulsoximeter
Princippet bag oximeteret er: En ligning udregnet ved hjælp af Lambert Beers lov, der danner baggrund for en spektrumanalyse af reduktiv hæmoglobins (Hb) og oxyhæmoglobins (HbO2) absorptionsevne af rødt og infrarødt lys. Driftsprincippet bag oximeteret er:
En fotoelektrisk undersøgelse af oxyhæmoglobin bearbejdet i overensstemmelse med pulsmålingen ved at to lysstråler af forskellige bølgelængder udsendes på fingerneglen gennem sensoren, der er indbygget i klemmen, der monteres på fingeren.
Det målte signal opfanges af en fotodetektor og informationen vil efter behandling af et elektronisk kredsløb og en mikroprocessor blive vist på skærmen.
Vigtigt:
- Fingeren skal placeres korrekt (se illustrationen på figur 5 i vores vejledning), ellers kan det forårsage unøjagtige målinger.
- SpO2 sensoren og fotodetektoren skal placeres, så brugerens arteriole er imellem de to.
- SpO2 sensoren bør ikke benyttes på et sted, der er forbundet med hovedpulsåren eller mens der anvendes blodtryksmanchet eller modtages intravenøse injektioner.
- Sørg for at den optiske bane er fri for optiske forstyrrelser.
- Større mængder omgivende lys kan påvirke måleresultatet. Det inkluderer lysstofrør, infrarød varme, direkte sollys m.v.
- Hurtige bevægelser hos patienten eller ekstrem elektrokirurgisk interferens kan også påvirke nøjagtigheden.
- Patienten kan ikke anvende neglelak eller anden makeup til negle.