Antistoftest vs. Antigentest – coronavirus
Der findes to forskellige typer af POCT (Point of care test) i relation til Sars-CoV-2, som vi på dansk kalder hurtigtests eller Lyntests.
Det er henholdsvis Antistoftest og Antigentest.
Antistoftesten skal bruge en lille mængde blod for at kunne give svar på om en person er eller har været smittet Coronavirus (Sars-Cov-2).
Testen detekterer om kroppen har dannet antistoffer mod COVID-19. Antistoffet (Immunogloblin) bliver produceret når kroppen udsættes for smitte. Det drejer sig om antistofferne IgM og IgG. Det er henholdsvis Immunogloblin M (IgM) og Immunoglobulin G (IgG).
Immunogloblin M (IgM) produceres først og er derfor den tidligste indikator for smitte (for en antistoftest).
Immunoglobulin G (IgG) produceres senere i forløbet og er en specifik og stærkere reaktion mod virus.
Hvad kan antistoftesten bruges til?
Testen kan bruges til at bestemme om en person har dannet antistoffer mod coronavirus. Det vil sige om en person har været smittet med Sars-CoV-2 og haft sygdommen COVID-19.
Antistoffet (M) IgM produceres i den indledende fase af sygdommen, men der kan stadig gå 14 dage fra man er smittet til der testes positiv på IgM. Testes der positiv på (G) IgG producerer kroppen stadig antistoffet IgG. IgG har vist sig sporbart i op til over 4 måneder efter infektion. (det vides endnu ikke hvor lang tid man evt. producerer IgG) a*
Hvad er testen ikke så god til?
Da IgM først produceres op til 14 dage efter man er smittet, kan testen ikke bruges til at fortælle om man reelt er smittet med Sars-CoV-2 nu og her. Det er her Antigentesten finder sin berettigelse.
Antigentesten udføres ved brug af en næse-podepind (nasopharyngeale). Testen kan ud fra prøvematerialet fortælle om der er virusproteiner (antigener) tilstede.
Er disse antigener til stede er man smittet med Sars-CoV-2 og har derved COVID-19.
Der har været meget snak om nøjagtigheden på disse Antigentests. Det er helt korrekt at nøjagtigheden ikke er det samme på disse tests, som man ser på PCR-tests, som er dem der bruges i de hvide testtelte.
Udfordringen med PCR-tests er dog at det tager lang tid at få et prøvesvar, her har antigentesten sine fordele, da den giver svar på blot 15 min.
Hvad kan antigentesten bruges til?
Testen kan bruges til at bestemme om en person er smittet med Sars-CoV-2 og har COVID-19 nu og her. Den er hurtig at udføre og svaret kommer efter blot 15 min.
Hvor har testen sine begrænsninger?
Ved meget små mængder virusload har testen en lavere sensitivitet end ved prøver med stor virusload. Derfor er en PCR-test altid at foretrække, men PCR har som tidligere beskrevet sine bagdele i forhold til lang svartid.
Konklusion
Skal du undersøge om en person har haft COVID-19 brug da en Antistoftest. Skal du derimod undersøge om en person er smittet med coronavirus nu og her, så skal du bruge en Antigentest eller bestille tid til en test i offentlig regi.
Kilder: https://directorsblog.nih.gov/2020/10/20/two-studies-show-covid-19-antibodies-persist-for-months/